søndag den 9. marts 2014

Konkurrence søndag d. 9/3 - 2014

Kl. 12.30: 5,5 km. opv. Løb så DM 10 km. på 32.40 minutter. (3.16 pr. km.) 2,5 km. afjog.
Den sad sgu lige i skabet i dag. Jeg slog min landevejs PR med 30 sek. hvilket jeg kun kan være rigtig godt tilfreds med. Især taget i betragtning, at det ikke er her mit fokus ligger pt. Omvendt, så havde jeg nok også selv regnet med, at formen var til at sætte en rigtig god tid i dag. Selve løbet gik ganske fint. Jeg lagde ud i et solidt højt tempo, hvor jeg ikke tog nogen mellemtider før 3 km. mærket. Ved 5 km. havde jeg 16.21 min. Denne tid fik jeg af en eller anden grund til at føle mig lidt presset i forhold til at holde den under 33 min. da man ofte kan komme til at løbe første halvdel hurtigere end den anden. Derfor løb jeg utrolig fokuseret og målrettet resten ad vejen for at holde dampen oppe. På anden halvdel lå jeg faktisk også meget alene undervejs. Heldigvis havde jeg mulighed for at hente nogen, som var gået kolde. Jeg foråede at holde farten og løber de sidste 5 km. på 16.19 - altså en negativ split på 2 sek. Jeg kan kun være super tilfreds med dagens resultat, som virkelig understreger min gode form!

I alt på dagen: 18 km.
I alt på ugen: 131,9 km.

Evaluering af ugen:
Perfekt uge som blev afsluttet med et perfekt løb. Der er sådan set ikke det vilde at tilføje yderligere.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar