tirsdag den 15. april 2014

Rotterdam marathon søndag d. 13/4 - 2014

1 km. opv. Løb så 15,5 km. af Rotterdam marathon. Udgik af løbet og løb så 8 km. afjog ned til målområdet.
Her et par dage efter min store skuffelse vil jeg forsøge at sætte ord på, hvad der gik galt i Rotterdam. Jeg kan konstaterer, at der har været et meget højt besøgstal her på bloggen de seneste dage, hvilket må betyde,m at der sidder en del læsere, som gerne vil se en update herfra, og selvom lysten til at skrive dette indlæg ikke er voldsom stor, så bliver jeg jo nødt til at få det skrevet ned, når nu jeg vælger at gøre min træning offentlig. Mine træningsmæssige forberedelser til dette løb var efter min egen mening forløbet rigtig godt. Jeg havde igennem længere tid vist ganske god form, og det lå nok lidt i kortene både hos mig selv, men bestemt også for andre, at jeg skulle ned at løbe en rigtig god tid hjem. Al dette kulminerede ganske enkelt de sidste par timer inden start, samt inde i selve løbet. Spændingsniveauet var simpelthen blevet for højt (et problem, som jeg også døjede en del med for 5-6 år siden, men som jeg egentlig de senere år har fået rigtig godt styr på). Jeg følte mig pludselig overvældet af egne samt andres forventninger til mig selv og pludselig kunne jeg slet ikke overskue distancen og følte ikke, at jeg kunne leve op til forventnings presset. Jeg prøvede dog inden start at holde hovedet koldt og tænkte, at det måske bare var nerver, som ville forsvinde så snart startskuddet lød. Da starten så gik havde jeg pludselig svært ved at finde en fart fornemmelse. Jeg var pludselig rigtig bange for at få et for langsomt udlæg, så jeg ikke kom med i den rigtige gruppe. Men jeg prøvede dog stadig at berolige mig selv med, at jeg selvfølgelig havde styr på det, og at jeg ikke skulle ta km. tider før 5 km. mærket for ikke at stresse mig selv mere end jeg i forvejen følte mig. For jeg troede egentlig, at jeg havde nogenlunde styr på det. Da jeg så passerede 5 km. mærket, og tiden så viste 17.12 tænkte jeg: "Nej nej nej Jonas, din store idiot. Nu bliver det jo umuligt at finde den rette gruppe". Nu skulle jeg jo til at regulere rigtig meget i mit pace, hvilket ville betyde, at der nok ville komme nogen forbi mig. Efter 6 km. kom der så en lille gruppe på 3 løbere op til mig, som jeg lagde mig efter. 10 km. mærket blev passeret i 34.45 min. (17.33 på de sidste 5 km.), hvilket stadig var for hurtigt i forhold til mine egne ambitioner og formåen. Jeg var selvfølgelig allerede på dette tidspunkt klar over, at det her var helt ad helvede til, og jeg slap så gruppen derefter. De fleste som har bare det mindste forstand på marathon (og løb i det hele taget) ved jo udmærket, at man ikke kan "lægge tid i banken". Det ville komme til at betale sig i sidste ende. Efter de 10 km. konstaterede jeg så også overfor mig selv, at der stadig var 32 km. tilbage, og at det stund jeg havde lavet var ren selvmord og på et tidspunkt ville jeg blive ramt lige i løgene af en stor stor sten og derefter gå ned med et brag, som jeg aldrig nogensinde havde oplevet før. Jeg løb generelt med en masse negative tanker. Jeg passer3ede 15 km. mærket på 52.45 min. (18.01 på de sidste 5 km.). Den seneste 5 km. split tid var faktisk ok i forhold til, hvad jeg havde planlagt på forhånd, men jeg kunne mærke, at jeg fysisk, men slet ikke mentalt var parat til at kæmpe videre. Jeg havde mistet troen på mig selv fuldstændig. Jeg blev enig med mig selv om, at jeg jo stadig er i rigtig god form, og den må jeg så få udnyttet i nogle løb de kommende måneder. Jeg sagde så farvel og tak til mine store drømme om et fantomløb og hoppede ud til siden efter ca. 15,5 km. Efter at ha gået lidt rundt og bearbejdet det hele lidt, joggede jeg videre tilbage til målområdet. Jeg er selvfølgelig stadig utrolig ked af det og frustreret over, hvad der skete i søndags, men der er desværre bare ikke en skid at gøre ved det. Det er jo noget alle marathonløbere skal opleve, og det er med al sandsynlighed heller ikke sidste gang, at jeg oplever fiasko i forbindelse med marathonløb. Nu fik jeg jo også sat PR i både 2012 og 2013. Videre i teksten og op på hesten igen. Fuck det shit!!!

I alt på dagen: 24,5 km.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar